Billeder fra Kolding Teater, Kongres- og Kulturhus. Keep the Change spiller til dans for EDB Gruppen


Til medlemmerne af Keep the Change

Herunder får I en redegørelse for, hvordan vores inkassosag mod Servusgruppen Aps er forløbet.
Efter over et års forløb er resultatet: Ingen penge. Servusgruppen indberettet til Ribers. Dette er, efter indløbne oplysninger, så 8. gang, det sker. Hvis du efter at have læst redegørelsen har nogen spørgsmål, kan du sende det eller dem pr. mail ved at klikke her.

Facts
Firmanavn: Servusgruppen Aps
Ejer: Per Elkjær
Adresse: Saxovej 1, Postbox 2, 6000 Kolding
E-mail: servus@servusgruppen.com
Arrangement: Personalefest for EDB Gruppen. Afholdt i Kolding Teater, Kongres- og Kulturhus.

Resume
Den 19. januar 2007 leverer Keep the Change dinermusik og dansemusik til en personalefest for EDB Gruppen. Festen er arrangeret af Servusgruppen Aps, der har arrangementet i entreprise. For en god ordens skyld skal nævnes, at Keep the Change ikke har noget udestående med EDB Gruppen, som har afregnet samlet for hele arrangementet med Servusgruppen. Det er altså til Servusgruppen, Keep the Change har sine fordringer.
Trods gentagne rykkerbreve og telefonisk kontakt betaler Servusgruppen ikke regningen fra Keep the Change. KTC ser sig derfor nødsaget til at overdrage opkrævningen til advokatfirmaet Advodan.
Efter sagsbehandling i fogedretten i Kolding indgår Per Elkjær, Servusgruppen Aps, et frivilligt forlig med Advodan om en afdragsordning, der skal starte 2. april 2008.
Aftalen bliver ikke overholdt, hvorfor Advodan anmoder fogedretten om at gøre udlæg og indberetter Servusgruppen Aps til RKI (Ribers Kredit Information). Det oplyses, at de i forvejen er indberettet 7 gange.
Efter foreliggende oplysninger står Per Elkjær også bag andre anpartsselskaber.

Sagen sendes 5. maj 2008 til Dansk Musiker Forbund til orientering. Forhåbentlig med den følge, at den bliver omtalt i DMFs blad "Musikeren".

Servusgruppen har i de sidste år solgt billetter til følgende koncerter:
24. august 2006: Madonna i Horsens
3. september 2006: Rolling Stones i Horsens
20. juni 2007: Elton John i Odense
6.+7. marts 2007: Dolly Parton i Horsens
16. maj 2008: Beach Boys, Slottet i Horsens.
 

Nedenfor kan du følge korrespondancen i forløbet.

2006 efteråret KTC bliver kontaktet af Per Elkjær med forespørgsel, om vi kan spille til en personalefest, som Servusgruppen skal arrangere for EDB Gruppen A/S. Festen skal foregå i Kolding.  
2006.12.04. Mail til Servusgruppen med ønske om praktiske oplysninger vedr. arrangementet. Der kommer senere på måneden en telefonisk kontakt i stand, hvor Per Elkjær beder om at få tilsendt en bekræftelse.
2007.01.02. Mail med bekræftelse af aftalen. I henhold til aftalen skal Keep the Change levere:
1. Dinermusik med trio kl. 19.30 - 22.00
2. Dansemusik til dans kl. 22.00 - 23.30 (efter middagen)
KTC skal selv sørge for lydanlæg og evt. lys.
Kl. 23.30 skal et andet orkester (Flip the Bird) overtage musikken.
2007.01.19. Arrangementet afvikles. Det aftales med Per Elkjær, at der sendes en regning for jobbet ugen efter.  
2007.01.24. Mail sendes til Servusgruppen med regning.  
2007.03.09. Mail sendes til Servusgruppen med 1. rykker. Rykkerne sendes pr. mail. Der opsumeres for hver gang en rykker sendes.
2007.04.11. Mail sendes til Servusgruppen med 2. rykker.
2007.05.01. Mail sendes til Servusgruppen med 3. rykker.
2007.05.14. Får kontakt med Per Elkjær pr. mobil. Han beder om, at få regningen sendt igen og lover at få kontoret til at sende pengene samme eftermiddag. Under samtalen sendes en mail med regningen. Gør Per Elkjær opmærksom på, at KTC har afholdt udgifter til trio, lyd m.m. og at honoraret mangler i kassen.
2007.05.24. Mail til Advodan med resume af forløbet. Simon Eilreich, Advodan, havde tilbudt at "køre" sagen.
2007.06.04. Svar fra Advodan med betragtninger om det videre forløb.  
2007.06.04. Svarmail til Advodan.  
2007.06.21. Mail til Advodan Link til Servusgruppens hjemmeside. På siden reklameres for Elton John koncerten i Odense den 20. juni 2007. Koncerten arrangeres tilsyneladende af Servusgruppen, hvor der også kan købes billetter.
Linket sendes for at gøre opmærksom på, at Servusgruppen er aktiv med økonomisk store opgaver.
2007.07.09. Svar fra Advodan. Bekræftelse af, at Advodan kører sagen samt meddelelse af den første procedure i inkassosagen.
Kopi af Advodans rykkerskrivelse til Servusgruppen samt regning fra KTC er vedlagt.
2007.08.13. Mails til og fra Advodan. Opsumerende mail. Råd fra Advodan om at vente med indberetning til Dansk Musiker Forbund for at undgå en mulig konkurs, som sandsynligvis ikke vil gavne KTCs krav.
2007.08.23. Svarmail fra Advodan
2007.08.23 Mail til Advodan
2007.10.24. Brev fra Advodan Besked om, at fogedretten har afsagt dom i sagen og at Per Elkjær, Servusgruppen vil blive tilsagt mhp at afgive redegørelse for firmaets økonomiske forhold.
2007.11.23. Mail til Advodan Vedlagt bilag, der omtaler et nyt, etableret samarbejde mellem Servusgruppen og Jørgen Tækker, Tækker Group, samt Horsens Kommune om "Slottet i Horsens" - det tidligere Horsens Tugthus.
2007.11.23. Mailsvar fra Advodan  
2008.01.29. Brev fra Advodan #1 og #2 Brev #2 er referat fra fogedretten i Kolding den 24. januar 2008. Gælden er blevet opgjort til kr. 44.209,11 incl. omkostninger.
Per Elkjær oplyser, at der ikke er omsættelige værdier i firmaet, idet biler er leaset, og at der er foretaget udlæg i inventaret. Han oplyser endvidere, at der er en uopgjort gæld til andre kreditorer.
Per Elkjær forventer, at den økonomiske situation bliver bedre i sommeren 2008, fordi det er om sommeren, firmaets højsæson ligger.
Der indgås et frivilligt forlig om en afdragsordning med Advodan om betaling af kr. 10.000 pr. 2. april 2008 og derefter betaling den 20. i måneden. Forliget er underskrevet af Per Elkjær.
2008.04.24. Brev fra Advodan #1 0g #2 Brev med bilag, der er kopi af Advodans rykkerbrev til Servusgruppen, att. Per Elkjær, om betaling af 1. afdrag. Der er sat en 10 dages frist. Herefter vil sagen blive overgivet til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg.
2008.04.25. Brev fra Advodan med regning. Samtidig en besked om, at Advodan vil indberette Servusgruppen til RKI (Ribers Kredit Information).